søndag den 13. juni 2010

Søndag aften

Så fik vi overstået sidste weekend inden ferien - og jeg kan stadig ikke helt forholde mig til at vi rent faktisk skal til USA...

Vi har brugt lidt tid på at snakke om hvad vi gerne vil. Det vi er kommet frem til:

Fly afgang lørdag den 19/6 kl. 11:15 CPH - Kastrup med Delta Airlines, check-in er 3 timer før afgang.
Mellemlanding i Atlanta - hvor vi skal igennem paskontrollen og blive godkendt til at komme ind i USA...
Et par timers ventetid og derefter videre til Denver, CO forventet ankomst: 19:59 lokal tid.
Som aftalen er nu henter Faster Lotte os og så skal vi hente vores bil en Dodge Charger som er lejet gennem Dollar i Denvers lufthavn.
De første dage bruges i og omkring Denver - hvor efter vi tager på en lille roadtrip til Chicago, IL - turen går gennem staterne: Nebraska - Iowa og Illinois rundt regnet 1.700 km - og vi regner med at bruge 3 dage - så der er masser af tid til at se de små flækker...
I Chicago regner vi med at være et par dage - og så vender vi næsen med Denver igen -returruten er en anden og denne gang går den gennem Illinois - Missouri - Kansas.
Tilbage i Denver forventer vi at være den 3. juli og håber at kunne være med til at fejre 4th July med familien Bowman.
Vi skal en tur til Yellow Stone som er en køretur på 600 km - der afsætter vi et par dage på.
Rocky Mountains skal også besøges - og håber at kunne få en tur i en varmluftballon.
Et besøg i en gammel indianerlandsby - ligger også på ønskelisten...

Men vi regner også med at tage tingene som de kommer :) Dejligt bliver det ihvertfald... :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar